Profil

Om AccuWrite 


AccuWrite hjælper studerende, akademikere, virksomheder og selvstændige med tekstarbejde, tekstforfatning og korrekturlæsning.

Med base i Risskov ved Aarhus tilbyder AccuWrite online korrektur og tekstforfatning til studerende og virksomheder i hele landet. Hos AccuWrite får du grundig og professionel feedback på alle typer tekst - også ufærdige tekstudkast. Du kan også få hjælp til at overkomme skriveblokering og få din skriveproces tilbage på sporet.


Hos AccuWrite får du professionel service med et menneskeligt fokus. Tekster kan aldrig stå alene og udenfor kontekst. Både afsender, modtager og korrekturlæser er menneskelige med alle de styrker og svagheder, der følger med. Derfor er dialogen og budskabet i fokus hos AccuWrite. Med en professionel tilgang til tekster og med et sikkert øje for mennesker - som afsendere og modtagere af tekster - garanterer AccuWrite din tilfredshed med det endelige resultat.

Sammen skaber vi skarpe tekster, der sikrer fokus på dine budskaber. 

Kirstine Strøh Varming, Ph.d.

Om mig

Ejer, korrekturlæser og tekstforfatter hos AccuWrite. Jeg er uddannet antropolog fra Aarhus Universitet, og har desuden en ph.d. grad i Internationale Udviklingsstudier fra Roskilde Universitet. Med udgangspunkt i min interesse og flair for sprog og grammatik, har jeg næsten 20 års erfaring med tekstarbejde og korrekturlæsning. I løbet af min egen uddannelsestid har jeg hjulpet en lang række studerende fra forskellige uddannelsesretninger med korrekturlæsning og sparring på opgaver på både bachelor- og kandidatniveau.  Igennem mit ph.d. forløb har jeg skrevet artikler, working papers og bogkapitler, og jeg har været vejleder på både bacheloropgaver og kandidatspecialer. Derfor ved jeg, hvad der kræves både sprogligt og fagligt for at brænde igennem hos tidsskrifter, forlag og censorer. Mit antropologiske blik for de menneskelige aspekter af skriftlig kommunikation gør mig i stand til at analysere og målrette netop dine budskaber, så de går klart igennem til den helt rigtige målgruppe.